søndag d. 19.april, byggede manden og jeg et par palle-bænke. de skulle bruges til vores nyanlagte bålplads.
Efter et par timers saven, banken og sleben, var bænkene klar. (det var overraskende nemt)
Vi besluttede at indvie bålpladsen med Chili con carne på bål og skumfiduser til dessert.
Her er lidt stemningsbilleder fra dagen.
Mon ikke vi får mange gode stunder her.
keep calm and be happyVelkommen indenfor!
Min mand og jeg er så heldige at være (hus)ejer af det skønneste lille gule murstens parcelhus.
Her bor vi småt men godt på 106 kvm. Vi har have, drivhus, carport, skur og køkkenhave så det føles stort især om sommeren. Men vi kommer ikke udenom at 106 kvm ikke er meget til 4 mennesker og en hund. Men det er vores lille paradis på jord.
Idag vil jeg vise billeder fra børneværelset (ja der er kun et) som drengene deler. Jeg vil gætte på det er 9-11 kvm stort (så noget husker jeg ikke). Drengene som i skrivende stund er 8½ og 5½ gamle, har køjeseng, skrivebord, legetøj og et halv tons Lego fordelt på de små men godt udnyttet kvm.
Superhelteranken er hjemmelavet og blev lavet i sommers til Johannes’ 5 års fødselsdag
Lampen med bogstaver er lige købt i netto til sølle 30 kr
Det lilleskrivebord, reol med kasser og hylder til lego er fra IKEA
Køjeseng er arvet, drengenes far og faster har selv brugt dem som små og unge.
Plakater er fra diverse blade
Billedet af Hans Scherfig (det med elefanterne) er dåbsgave til Valdemar fra gode venner.
Navneskilte på kasser er lavet af hama perler (ja man er vel pædagog)
keep calm and be happy
Idag var snakken over morgenbordet (igen desværre) terror og denne gang desværre i Danmark. Mine drenge kan ikke forstå at man slår nogen ihjel istedet for at snakke om tingene.
Min store dreng Valdemar er dybt forarget over at nogen kan finde på at generalisere f.eks. Alle muslimer som onde. Og den yngste dreng Johannes mener at uanset hvorfor man er sur på folk så kommer man jo i fængsel når man slår ihjel.
Er stolt af at mine børns ærlige holdninger..
Vi har herhjemme valgt at inddrage vores børn, også selvom det er skræmmende. Vi gør det fordi vi synes det er vigtigt at de hører det hjemmefra. Nej de ved ikke alt det grumme der foregår ude i verden, men det der kommer tæt på er vigtig. Men vi har snakket om manden der faldt ned til tigerene i københavn og blev ædt, om giraffen Marius, om krig langt langt væk, satiretegninger og deraf terrorangreb i Paris.
Mine drenge er henholdsvis 8 og 5 år. Da angrebet på Charlie Hebdo skete, fik de to varianter af historien. Den store fik en lidt mere uddybende forklaring, da hans videnslyst og forståelse er lidt større. Så idag kunne vi tage en fælles snak med en reference tilbage på deres version.
Tal med dine børn inden deres kammerater siger noget imorgen, de skal gerne kunne gå trygge hjem fra skole/børnehave. Det er bedre de kan stille spørgsmål i trygge rammer istedet for at blive bange. Børn kan også overdrive overfor hinanden. Derfor bliver vores børn også forberedt på at de ikke skal tale med andre børn om det, da de andre kan blive bange, men at det er ok at henvende sig til pædagoger, lærere m.m
Selv er jeg P*sse glad og lettet over hvor godt PET og vores politi håndterede angrebet og de efterfølgende timer..
jeg fandt denne artikel idag (jeg skrev indlægget i går 15/2) om emnet på dr.dk læs det her
keep calm and be happyThat is the question of life..
Jeg er i den heldige situation (nej jeg er ikke gravid!!!)… at jeg er startet på nyt arbejde her i januar. Jeg er, som mange af jer ved, pædagog, og jeg er ny ansat på en skole, i udskolingen som ressourcepædagog!! Der får jeg brugt mine pædagogisk kvalifikationer (og dem er der mange af ) optimalt. Og jeg ELSKER det!!
Jeg har derfor haft hovedet fyldt med nye indtryk derfra, og jeg har været så træt når jeg er landet derhjemme, for med nyt (fuldtids) job og dejlige børn der venter derhjemme så er der ikke meget tid til overs -og der er jo også ham der manden der kan gerne vil holde i hånd engang imellem. Men jeg er så glad i øjeblikket, og overskudet kommer snigende tilbage igen, lidt efter lidt. Så alt er godt
Men bloggen har stået på standby i en tid så derfor tænker jeg; skal jeg blive ved ? læser du med når jeg skriver? skal jeg skrive om noget andet? måske en giveaway? sponsorerede indlæg (hvem i alverden vil sponsorere lille mig)?
Jeg er jo ikke en kendt mommyblogger, så jeg kommer jo ikke alle de rigtige steder og viser alle de rigtige billeder! jeg bliver ingengang inviteret *et sarkastisk snøft*. kan man så overhovedet blogge? jeg har “kun” 126 følgere på instagram kan man så noget?
Men se lige hvor glad jeg er.
Det her er bare min lille verden som jeg deler med jer. Er det godt nok? smid en kommentar så jeg kan få noget feedback.. Please!!
Der er en masse sarkasme i indlægget ovenfor, men spørgsmålet er reelt, er det overhovedet interessant for nogen at læse med her??jeg går ikke op i antallet af følgere på IG, jeg synes det er vildt at der 126 der gider kigge med! jeg er jo bare en forstadskone, der ikke kommer så meget ud 🙂 og så har jeg ikke muligheden for at forære dyre fancy designer ting væk i en giveaway, jeg har ikke engang råd til at de kan stå på mit spisebord… men måske jeg kan tegne en ting, sende en venlig tanke eller hækle en lillebitte ting 🙂 og jeg har IKKE ondt i røven over andre bloggere.. det skal lige nævnes!
keep calm and be happy
Johannes og jeg tog os en fridag idag. Johannes sagde i sidste uge at han ønskede sig at komme i Disney butikken. Jamen det skulle vi så..
Vi skulle have købt julegaver, men det blev det ikke til idag, istedet har vi hygget os vildt meget.
Vi kørte i S-tog derind, til Johannes’ store fornøjelse.
Vi var i Disney butikken, lego butikken, på café hvor vi drak Chai latte, Vi var i 2 BR butikker ( i den ene så vi Jacob Riising)
